Sider

søndag den 9. februar 2014


Première: Odin Teatret tirsdag d. 11. februar kl. 20 og onsdag d. 12. februar på samme tidspunkt.


Altamira Laboratory


De blindedes klinik


Stykket er en samproduktion med Nordisk Teaterlaboratorium.






Handlingen



Det er vinter. En almindelig dag - måske på et sindssygehospital. Vi konfronteres med en gruppe blindede, som har mistet livslysten. Nogle er blevet blindet af vrede - nogle af en drøm om kærlighed. Andre af Utopias spottende fortryllelse og atter andre, som Ødipus, har gennemstukket sine øjne for ikke at kunne se egne fejl.
Rækken af fejltagelser er stor. Vi har at gøre med en gruppe mennesker med et ansigt uden håb og et hjerte, der ikke fungerer. Født for sent til at tro på de gamle illusioner og for tideligt til at glemme og genopfinde dem.
De blindedes klinik er et stykke om skuffelse og den tabte evne til at følge en stjerne. Stykket taler om de få børn, der stadigt er i live under en håbløs modenheds ruiner. Deres uforståelige hvisken kan imidlertid pludseligt lyde som et blidt kor i oprør. Bag en fremmedgjort rutine kan en uforudsigelig fødsel måske endda blive fejret.


Medvirkende


Stykket opføres på italiensk og engelsk. De medvirkende er: Carolina Albano, Fabio Ezechiele Sforzini, Julia Filippo, Luca Vonella, Sofie Sontheimer, Sonja Birgit Berg og Valerio Peroni. Teksten er skabt af Pierangelo Pompa. Der er desuden citeret fra "La Buona Novella" af Daniele Aristarco og andre forfattere.


Den levende musik er lavet af Altamira Laboratory og Fabio Ezechiele Sforzini og bygger på både traditionelle og moderne toner.


Dramaturgi og instruktion: Pierangelo Pompa.

Stykket er en samproduktion med Nordisk Teaterlaboratorium.


Yderligere oplysninger: www.odinteatret.dk


og Ulrik Skeel – Odin Teatret 22 62 41 35